Jeg er dengang en lidt kantet, genert og ensom ung mand på 27, og at kaste sig ud i sådan et fjeldeventyr ligger ikke lige for, selvom jeg er ganske friluftsvant: Jeg sejler jolle i det Sydfynske Øhav og har været på skiferie i Norge og Sverige. Men jeg har ikke prøvet fjeldvandring før, har nok ikke den krævede kondition, og har intet af det krævede udstyr.
Jeg sidder og overvejer for og imod - min fornemmelse er, at dette er dristigt, men at det indebærer nogle muligheder.
Jeg beslutter mig så for at udfylde en lyserød giroblanket med depositum. Det skal vise sig at være mit livs vigtigste og mest skelsættende beslutning!
Turen og mit medlemskab af NFA betyder ikke kun en bjergtagende naturoplevelse og starten på en ny altopslugende fritidsinteresse, men også at jeg lidt efter lidt kommer ud af min ensomhed, får venner og kærester - kort sagt, et nyt liv.
Og alt dette på grund af vandrerhjemmet i Heinola - sådan former livet sig ved tilfældigheder.
