Vi får det første glimt af Jespersens Bræ. På dette sted bliver vi i tvivl om, hvorvidt vi skal blive i højden eller gå ned på elvlejet. Jeg tilbyder frejdigt lige at smutte ned og se om elvlejet er farbart. Jeg stiller rygsækken og smutter ... og smutter ... og smutter. En god times tid senere kommer jeg sveddryppende tilbage og kan fortælle at elvlejet ikke er farbart, fordi elven går helt ind til de stejle skrænter. - Det kan man vist kalde oplæring i afstands­bedømmelse i fjeldet ved learn by doing.