Det som skal sendes, er først og fremmest brænd­stof til storm­køk­kenet, som vi ikke kan have med i flyet. Vi bruger træ­sprit (metanol), som soder mindre end dena­tureret sprit (etanol). Egentlig er det letsindigt at bruge metanol - ihvertfald hører vi senere om et tilfælde, hvor grøn­lændere har drukket opsendt metanol i den tro at det var almindelig sprit, og var døde af det. Metanol bliver da også senere giftlistet.

Proviantkassen, som her ses under udpak­ningen, inde­holder 8 l metanol samt diverse hold­bare mad­varer. Da jeg ind­leverer kassen på post­kontoret, får jeg at vide, at den vejer nogle gram mere end de til­ladte 20 kg, så jeg må brække låget op og fiske en dåse makrel i tomat op.

Frysetørrede middagsretter og Irmas ferie­pakkede rugbrød mm. har vi med i flyet. På senere ture er jeg mere påpas­selig med at undgå vand i provianten, det er en unødig vægt, så rugbrød, tubeost og dåsemad kommer kun med i meget beskedne mængder. Lejrspaden, fotostativet, det ekstra kamerahus og den ubrugelige walkie-talkie bliver også sparet væk på senere ture.

Min pakkeliste, nogle gulnede stykker papir, kan ses her: 1. Fælles proviant. 2. Diverse fælles udstyr. 3. Personlig udrustning. 4. Indhold af pakke.

Det lykkes mig ikke at finde nogen beskrivelse af det område vi har tænkt os at vandre i, bortset fra en bedaget geologisk artikel, som jeg finder på Universitets­bibliotekets 2. afdeling.