|
Så er vi ovre - det gik lettere end vi havde drømt om. Jeg var kommet et stykke foran de andre og gik søgende langs elven for at finde et vadested - et lidt håbløst forehavende, for ofte bliver vandløb stejlere jo højere man kommer op. Men ved en indsnævring ovenfor et vandfald var der så smalt, at man kunne hoppe over til en klippe i samme højde. Vandet var ét hvidt kog - det var unægtelig en smule grænseoverskridende, men jeg lagde rygsækken og sprang over. Det var jo nemt nok, så jeg hoppede tilbage og hentede rygsækken.
Da de andre dukkede op, tilbød jeg at tage deres rygsække, nu jeg var i træning. På den måde gik det alligevel i opfyldelse at jeg kom til at bære damernes rygsække - men kun for en kort bemærkning. Billedet til højre er taget længere oppe, ingen af os havde åndsnærværelse nok til at fotografere, der hvor vi sprang over.
|
