Tirsdag den 13. april: Efter en del forberedelser går vores store drøm i opfyldelse - vi skal ud på en lang skitur med hundeslædeledsagelse. Ruten er de 190 km fra Sisimiut til Kangerlussuaq. Undervejs er der kun ét beboet sted, Sarfannguaq (-uit). Vi er 12 deltagere (dvs. tre sjak) plus 3 grønlandske hundekørere med slæder, og mere end 25 hunde.
Til højre ses mit sjaks kilometerlange kassebon fra fredagens indkøb af proviant til turen. Det er før stregkoderne - beløbene er tastet ind manuelt.