Vi overnatter i bunden af fjorden samme sted som sidst. Provianten bringes i sikkerhed for hundene på hyttetaget.
Om aftenen hygger vi os i hytten med de grønlandske slædekørere, mens primussen hvæser og varmer. Mine kundskaber i grønlandsk er ganske beskedne, men giver alligevel stor prestige. F.eks. bliver jeg spurgt om det er mine egne kamikker, jeg går med? "Naamik, atorpakka", svarer jeg (nej, jeg har lånt dem), og grønlænderne ser imponerede ud. Jeg har lånt dem af en dansker, som jeg går til grønlandsk med - ingen grønlændere bruger størrelse 45 i kamikker.