Finn-J.dk

Atlanten

Grønland

 Thule 1978 

Side 103
af 303



Kajakkerne blev i 1977 anvendt af North Wales Kayak Expedition to north-west Greenland, der ledet af Mike Jaques bl.a. padlede de 170 km fra Thule-basen til Qaanaaq. Formentlig kom de for sent til at få kajakkerne med hjem med sidste skib. De grønlandske fangere bryder sig ikke om glasfiber, derfor er kajakkerne først nu blevet videresolgt.
Det er koldt for hænderne, så Jette bruger opvaskehandsker. Svømmeveste hører også med til udstyret, men vi bruger dem kun lejlighedvis, i erkendelse af at de ikke er til den store gavn ved en kæntring.

På en af aftenturene er der så megt is, at vi går i land, klatrer til vejrs og spejder efter åbent vand. Mens vi står der, pakker isen pludselig sammen og skruer op på stranden. Vi er chokerede men lykkelige over at være i land på det rette tidspunkt. Alt i alt er dette kajakeventyr så langt det mest letsindige jeg nogensinde har foretaget mig.