|
Det går nemt med at finde en god teltplads til mit Børgefjell. Tanken om at vi kan blive ramt af en tsunami fra et kæntrende isfjeld, strejfer os ikke. Det er besværligt at få soveposerne ud af lastrummet, så senere går vi over til at have dem i en vandtæt pose på dækket. I mit cockpitovertræk står navnet Celia, og et par år senere opdager jeg, at hun har glemt nogle teltpløkke og noget selvklæbende teltstof i spidsen af sin kajak. Kajakkerne af typen Valley Nordkapp er konstrueret af Nigel Foster i 1974. Ham møder jeg tilfældigt mange år senere i Vindeby, hvor han står og beundrer min kajak på stranden. Han fortæller, at han har kendt Celia - hun var eneste kvinde på kajakekspeditionen i 77. |
|