|
Vi ankommer til Siorapaluk sent om aftenen, og jeg bliver inviteret til at overnatte. Min salonriffel bliver lagt udenfor, så den ikke ruster. I huset er der flere familiemedlemmer og gæster tilstede, som jeg snakker lidt med på grønlandsk. Det går rimeligt, selvom jeg har lært vestgrønlandsk og beboerne her taler thuledialekt. Som andre steder i Grønland viser folk her en stor imødekommenhed og forståelse for mit beskedne ordforråd. Da jeg spørger en af gæsterne om noget japansk nips på væggen stammer fra den japaner, som for nylig gjorde indlandsisen på langs på hundeslæde, peger han på vores vært og siger: "Japaniuvoq", (han er japaner). Jeg kan regne ud, at jeg så må kunne tale engelsk med ham, men vælger at holde mig til grønlandsk. |
|