|
Fredag den 4. maj kl 7 vågner jeg i vindstille, pakker sammen og fortsætter turen. Ved mundingen af Five Glacier Dal går jeg i land uden hverken at se ryper, endsige ruiner af den nedlagte bygd Illut. (Illu = hus, iglo. Flertal illut. - På et moderne kort er bygden placeret på den anden side af elven). Her oplever jeg feriens første flade land, og her er nærmest forårsagtigt med synlig vegetation af pilebuske. Hvilken art er svært at sige før blomstring, for de fleste pilearter vokser fladt hen ad jorden i dette højarktiske klima. |
|