|
Det er lørdag den 12. maj, og et fly er styrtet ned på Thulebasen - eller måske brænder de bare affald af - amerikanerne er ikke så flinke til at tage deres affald med hjem til Staterne. Det er også dagen, hvor jeg ser den første snespurv og flue. Jeg har afsat god tid til turen, vil ikke risikere at komme for sent til det månedlige fly til Danmark, så jeg har ikke travlt med at nå frem til basen, men fortsætter langs den nordlige bred af Wolstenholme Fjord. Her ser jeg den første revne i havisen - en lille revne sammenlignet med den jeg så i Inglefield bredning sidste år, den 8. juni 1978. |
|