Det er ikke indlysende, hvorfor det lige blev Irland, for egentlig har vi længe rumsteret med en efterårstur til Sarek! Men Dorthe har problemer med et knæ og blev sidste vinter hentet ned fra fjeldet af Norsk Røde Kors, så hun er ikke så vild med vildmark for tiden. Og da Ulla så skal besøge sin søn i Dublin, foreslår hun denne vandretur i bjergene lige syd for byen - det kommer vi ikke til at fortryde.