Finn-J.dk

Danmark

Bona Gratia

Yoga & Medvind 2019

Side 1
af 116




Introduktion

Yoga & Medvind var igen i år en dejlig oplevelse. Selve konceptet med at bringe en flok tilfældige mennesker sammen på snæver plads og så få sejlads og madlavning og alting til at fungere fra dag ét, er jo dømt til at mislykkes. Men nej, det lykkedes i utrolig grad, og havde man kaldt det gruppedynamik eller team building, kunne prisen have været sat til det mangedobbelte. Og så havde vi det SÅ hyggeligt!

Oven i det kommer yogaen: Det at stå op klokken 7 og finde en dugvåd græsplæne og dyrke yoga under kyndig vejledning, det er en stor oplevelse i sig selv. For ikke at tale om yoga nidra: Vi ligger på fordækket, på ryggen, med lukkede øjne, helt afslappede, men bevidste, mens kroppen sover. I en pause i guidningen er man helt alene og fornemmer blot skibets duven i søen, bruset fra bovvandet, en knagen i noget tovværk, nogle lette luftninger. Men alligevel er vi bevidste om ikke at være alene, der er andre mennesker tæt ved, som oplever det samme. Det er stort.