På et tidspunkt finder nogen det underligt, at jeg står på tæer med ryggen mod sejlretningen. Det er fordi jeg styrer efter Trelde Næs ledefyr agterude, som jeg kan se henover taget på styrehuset.
I modsat retning ser vi med mellemrum hele Østjylland oplyst af lyn - på én gang fascinerende og skræmmende, fordi tordenbyger uden varsel kan give voldsomme vindstød.