med, som ikke alene smager lækkert, men som også er turvenligt ved at være i en solid papæske.
Vi spiser frokost på den primitive lejrplads
Bastemoseengen, hvor vi har planlagt at overnatte. Forinden har vi forsøgt at få vand i det nærliggende hus, men der er ingen hjemme, og der er lukket for vandet i udhuset (fy! - men alternativet er vandet i mosen). Nu hører vi en bildør smække, og Dorthe farer derover igen. Hun kommer tilbage med en pose vand og en oplysning om, at der er to sheltre i nærheden. Vi vælger at gå til det ene, for Bastemoseengen er godt nok meget smuk, men den ligger op ad en trafikeret landevej - ødelæggende for vildmarksstemningen.
