Lørdag aften læser jeg op af forskellige tekster, der handler om det fænomen Svend Brinkmann kalder instrument­alisering, dvs. at ingen beskæft­igelser er mål i sig selv, men tjener andet formål, f.eks. at tjene penge. Emnet blev allerede taget op af Bertrand Russell i 1932. Et eksempel på en beskæft­igelse, der er sit eget formål, henter jeg hos Tage Voss.

Brinkmanns Ståsteder giver anvisninger på en meningsfuld tilværelse; men hvis det glipper kan man ty til Albert Camus, der anviser muligheden for at være lykkelig i en absurd tilværelse.