Møde i Det Særlige Bygningssyn den 22. august 2001
Fra Bygningssynet deltog: Ulla Thyrring, Birthe Iuel, Jørgen Nordqvist, Henrik Hoffmeyer, Henrik W. Jensen og Michael Sten Johnsen.
Afbud fra: Bjørn Nørgaard, Lene Tranberg, Søren Pind, Hans Peter Svendler Nielsen, Steen Hvass og Johannes Stensgaard.
Fra Skov- og Naturstyrelsen deltog: Sven Koefoed-Hansen, Ebbe Keld Pedersen, Charlotte Lillieholm (ref.) samt de sagsbehandlere, som havde sager på mødet.
Henrik Hoffmeyer fandt den sidste linie ….. "da det under alle omstændigheder er Skov- og Naturstyrelsen frit for at følge Bygningssynets råd" overflødig. Der var enighed om dette.
Sven Koefoed-Hansen fremlagde et forslag til program for sommerseminaret, som Bygningssynet tiltrådte.
Sven Koefoed-Hansen meddelte, at loven trådte i kraft 1. juli 2001. Det betyder, at der for Det Særlige Bygningssyn er mulighed for at indstille til miljø- og energiministeren/Skov- og Naturstyrelsen, at en bygning erklæres for bevaringsværdig. Kulturmiljørådene har også fået den mulighed, og Kulturmiljørådet for Storstrøms Amt har allerede indstillet, at 2 bygninger erklæres bevaringsværdige.
Listen over byggesager blev gennemgået, og Bygningssynets spørgsmål hertil blev besvaret på mødet.
Listen over byggesager blev gennemgået, og Bygningssynets spørgsmål hertil blev besvaret på mødet, bortset fra nedenstående sager:
6. juni 2001, "Fuglegården", Møllebakken 60, Tommerup Kommune, Fyns Amt. Ændringer af nye udvendige døre og vinduer. På forespørgsel fra Henrik W. Jensen oplyser Anders Brüel, at den nuværende dør er af nyere dato og holdt i et formsprog, der ikke harmonerer med bygningens fredningsværdier. Der er givet tilladelse til udskiftning med en enkeltfløjet og ikke som tidligere foreslået en tofløjet dør, som ville have krævet udsparinger i det eksisterende bindingsværk.
11. juni 2001, "Hvedholm", Hvedholms Allé 11, Horne, Fåborg Kommune, Fyns Amt. Genopførelse af sydfløjen efter brand – nedrevet i 1880. På forespørgsel fra Henrik W. Jensen oplyser Anders Brüel, at ejeren ønsker en forhåndstilkendegivelse fra Skov- og Naturstyrelsen om styrelsens holdning til en eventuel genopførelse af Hvedholm hovedbygnings sydfløj. Fløjen blev revet ned i forbindelse med en større ombygning af huset i 1880, hvor huset fik sit nuværende præg af nyrenaissance. Der er aftalt møde, hvor ejeren nærmere vil redegøre for sine overvejelser.
Listen over byggesager blev gennemgået, og Bygningssynets spørgsmål hertil blev besvaret på mødet.
(2001-925/101-0463, forelagt af Jørn Andreasen)
Bygningssynet kan ikke anbefale forslaget om en forhøjelse af den forbindelsesgang, der på gårdsiden i stueetagen forbinder Amaliegade 49 med Esplanaden 48.
(2001-925/157-0005, forelagt af Bendt Friis)
Bygningssynet finder det vigtigt, at de igangværende restaureringsarbejder på Bellevue Teater i videst muligt omfang udføres i Arne Jacobsens ånd og med en tilbageføring af bygningsanlægget som udgangspunkt. På den baggrund finder Bygningssynet det forelagte forslag til udformning af forplads og indgangsparti uacceptabelt. Det er Bygningssynets opfattelse, at både forpladsen og hovedindgangen med to dobbelte døre bør opretholdes af såvel arkitektoniske som kulturhistoriske grunde. Derudover anbefaler Bygningssynet, at der ved farvesætning af foyer, gang- og garderobearealer tages udgangspunkt i de oprindelige farver, og at der arbejdes med indirekte belysning. Ligeledes anbefaler Bygningssynet, at der i foyer og trapper anvendes gulvbelægninger med oprindelig overfladekarakter. Med hensyn til spørgsmålet om glasinddækningen af sommerterrassen vil Bygningssynet ikke modsætte sig denne, under forudsætning af, at inddækningen udføres reversibel og sammen med en genskabelse af pergolaen. Af arkitektoniske og kulturhistoriske grunde kan Bygningssynet ikke acceptere, at bagindgangene overdækkes med glas.
(2001-925/751-0027, forelagt af Bendt Friis)
Bygningssynet vil ikke modsætte sig, at værkstedsbygningerne indrettes efter de foreslåede retningslinier. Synet finder det dog vigtigt, at den indskudte etage i den store halbygning friholdes fra ydervæggene som oprindeligt foreslået. Derudover finder Bygningssynet det vigtigt, at kransporet fastholdes synligt. Bygningssynet finder det vigtigt, at den videre detailprojektering sker i nøje samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen.
Derudover ønsker Bygningssynet at få forelagt projekt til løsning af tagproblematikken i shedtagshallen. Denne forudsættes løst således, at det eksisterende shedtag bevares. Ligeledes ønsker Bygningssynet at få forelagt nærmere projektmateriale til udformning af den nye administrationsbygning. Bygningssynet henstiller, at denne bygning friholdes fra shedtagsbygningen og at bygningen udføres i samme dybde som modulet i shedtagsbygningen. Endelig finder Bygningssynet, at den blotlagte facade på den store hal bør udføres uden vinduer.
(2001-925/101-0274, forelagt af Jens Borsholt)
Bygningssynet kan anbefale, at glasgavlene på Nørrebro Station retableres, som foreslået. Synet finder dog, at glasgavlene, som oprindeligt, bør føres helt ned til tøndehvælvets tagfod og herfra "skæres" af efter en ret skrå linie op til den foreslåede underkant over sporene. Synet finder det endvidere vigtigt, at der anvendes glas med en tekstur svarende til det oprindelige - ikke almindeligt planglas.
(2001-925/259-0007, forelagt af tony Bødtker Munch)
Bygningssynet finder ikke, at det historiserende forslag til retablering af loggia og udvendig trappe er ønskeligt.
Bygningssynet vil ikke modsætte sig, at der gennemføres en elevatorløsning, på trods af, at det skadede hvælv gennembrydes, og at den eksisterende trappe må erstattes af en ny trappe, der udfylder trapperummet.
(2001-911/101-0006, forelagt af Hannelene Toft Jessen)
Det Særlige Bygningssyn finder, at Assistens Kirkegaard udgør et vigtigt element i København, som bør bevares for eftertiden. Bygningssynet finder videre, at også kirkegårdens indre struktur, som den fastlægges af først og fremmest murene på og omkring kirkegården rummer betydelige kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter, som bør sikres for eftertiden.
Murene afspejler det københavnske begravelsesvæsens udvikling siden 1760 med de talrige af befolkningstallets vækst betingede udvidelser. Også byarkitektonisk er murene af stor betydning, både den lange strækning langs Nørrebrogade, der accentueres ved de fire markant udformede indgange, og rødstensmuren langs Jagtvej med de markante gitterlåger.
Det Særlige Bygningssyn finder i forhold hertil, at "Dispositionsforslag år 2020 for Assistens Kirkegaard" ikke alene rummer kvalificerede retningslinier, men også med den indsatte styregruppe udgør et betryggende bevaringsinstrument, som kan sikre Assistens Kirkegaard for eftertiden.
Det Særlige Bygningssyn skal på den baggrund indstille murene med de hertil hørende gitre, gitterlåger og porte omkring Assistens Kirkegård mod Kapelvej, Nørrebrogade, Nørrebros Runddel og Jagtvej og murene inde på kirkegården til fredning og samtidig anbefale, at den gældende forvaltning heraf fortsættes efter de retningslinier, som er bestemt i "Dispositionsforslag år 2020 for Assistens Kirkegaard".
Udover murene finder Det Særlige Bygningssyn følgende bygninger på kirkegården bevaringsværdige:
Kapellet, opført af stadsbygmesteren i 1867-68 under tilsyn af arkitekt Valdemar Ingemann på grundlag af tegninger af J.D. Herholdt. Bygningen er ikke i brug som kapel, men udlejes til kristent foreningsarbejde.
Guvernør Peter von Scholtens mausoleum, opført før 1825 og sammenbygget med den indre mur.
Benhuset og redskabshuset – opført 1828, placeret i nærheden af von Scholtens mausoleum og sammenbygget med den indre mur. Benhuset blev i tiden før kapellets opførelse benyttet som kapel. Redskabshus blev i 1823 overflyttet fra den ældste afdeling til den nuværende placering.
Det Særlige Bygningssyn skal således indstille, at disse bygninger erklæres bevaringsværdige.
(2001-911/813-0001, forelagt af Lisbeth Brorsen)
Det Særlige Bygningssynet finder fortsat ikke, at Sognefogedgården i tilstrækkelig omfang har de fremragende arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Gården ligger i dag meget klemt i et nyere erhvervsområde, som har frataget gården sin karakter af landbrugsejendom og betydet, at en tilbygning (1898) til laden er nedrevet og hestegangen sløjfet.
Men Bygningssynet kan tilslutte sig vurderingen i Frederikshavn Kommuneatlas hvorefter gården er af høj bevaringsværdi og værdsætter derfor, at Frederikshavns Kommune har sikret gården gennem en bevarende lokalplan.
(2001-911/421-0024, forelagt af Eske Møller)
Det Særlige Bygningssyn finder, at Plums Tømmerlade (1915) har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier som kan begrunde en fredning.
Plums Tømmerlade fremtræder som en efter danske forhold meget stor, autentisk tømmerlade med mange velbevarede detaljer og bygningsdele, som bidrager til det imponerende udtryk som den meget funktionelt opbyggede bygning giver anledning til.
Det Særlige Bygningssyn er imidlertid opmærksom på vanskeligheden ved – inden for rammerne af en fredning – at finde en fremtidig anvendelse for bygningen. Bygningssynet skal i den sammenhæng pege på især bygningens åbne karakter og trækonstruktionen, som bærende elementer i fredningen – elementer der også fremover skal kunne erkendes.
Laden indgår i en usædvanlig velbevaret kulturhistorisk helhed, og Det Særlige Bygningssyn skal anerkende Assens Kommunes planer om bevaring af området som skitseret i kommunens lokalplan, hvorefter tømmerladen både fysisk og funktionelt vil få en central placering i byen.
(2001-911/217-0003, forelagt af Elisabeth Buchwald)
Bygningssynet finder ikke, at villaen (1935-36 af Arne Jacobsen) i tilstrækkelig grad har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning.
Villaen er et intakt eksempel på Arne Jacobsens fortolkning af den regionale modernisme, men markerer sig - bortset fra sin fine, åbne beliggenhed - ikke på afgørende vis blandt arkitektens byggerier fra 1930-erne.
(2001-912/101-0010, forelagt af Elisabeth Buchwald)
Bygningssynet finder, at den tidligere Grønlandske Handels Plads udgør en arkitektonisk og kulturhistorisk særdeles væsentlig helhed, som det er vigtigt at bevare for eftertiden. Pakhusbebyggelsen rummer således en karakteristisk variation og tæthed, som kun enkelte andre steder er bevaret.
Hvad angår de enkelte bygninger er bygning C, "Conradis Pakhus", og bygning G, "Skindpakhuset", allerede i dag fredet. For de øvrige bygningers vedkommende finder Bygningssynet, at "Krøyers Pakhus" (1806) og den tidligere kontorbygning (antagelig 1806) er så ombyggede især i det indre, at en fredning er uaktuel. Hvad angår det tidligere "Trankogeri" (ca. 1920) finder Bygningssynet ligeledes ikke, at dette i tilstrækkelig grad har de kulturhistoriske eller arkitektoniske værdier, der kan begrunde en udvidelse af den eksisterende fredning hermed. Bygningssynet har imidlertid med tilfredshed konstateret, at Københavns Kommune har udpeget de tre bygninger som bevaringsværdige.
Hvad angår "Det brede Pakhus" (u.å.) finder Bygningssynet derimod, at huset har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier der kan begrunde en fredning.
Huset er med sine asymmetriske blankstensfacader, store, ubrudte tagflader og sine store, uberørte - og mørke - magasinrum et velbevaret eksempel på et mindre pakhus, som sammen med det noget større, fredede "Skindpakhus" og det meget store, fredede "Conradis Pakhus" fint illustrerer Grønlandske Handels Plads' tidligere funktion.
Hvad angår bygningernes omgivelser finder Bygningssynet ikke, at de i tilstrækkelig grad besidder de nødvendige, selvstændige fredningsværdier til, at de kan medtages i fredningsudvidelsen.
(2001-913/435-0001, forelagt af Eske Møller)
Det Særlige Bygningssyn finder, at fredningen af den nu forsvundne østlænge på Isebækgaard bør ophæves, idet ejeren ikke ønsker genopførelse. Bygningssynet vil imidlertid understrege, at Bygningssynet hellere havde set bygningen genopført og skal beklage ophævelsen.
Henrik Hoffmeyer spurgte til høringen vedrørende Lille Pederstrup, som ikke er igangsat. Sven Koefoed-Hansen oplyste hertil, at Skov- og Naturstyrelsen afventer resultatet af en økonomisk beregning af en istandsættelse af huset.
Henrik Hoffmeyer orienterede om en hjemmeside, hvor nogle af Det Særlige Bygningssyns behandlinger af sager kommenteres, herunder Ahorngade 15-19. Jørgen Nordqvist foreslog, at Bygningssynet tager en besigtigelse af forholdene.
Jørgen Nordqvist beklagede den manglende mødedeltagelse. De tilstedeværende medlemmer var enige.
Sven Koefoed-Hansen uddelte Skov- og Naturstyrelsens "Nyt liv i gamle huse", som styrelsen udgiver i anledning af Bygningskulturens Dage 2001, som foregår den 8. og 9. september 2001.
