Den 10. december kommer tøvejret, og sneen er bogstavelig talt borte med blæsten. Dagen efter på Ågerup kirkegård er der kun nogle forfrosne sneklatter tilbage, og Ida og jeg benytter lejligheden til at lægge gran på vores forældres gravsted.
Man har fjernet kirkegårdsmuren og skal til at bygge en ny. Der er også fældet mange træer nedenfor kirkegården, hvad der gavner på udsigten over Tempelkrogen.