Bjergskov
Den 30. december tager jeg på en dagstur i en nærliggende skov, hvor jeg sært nok aldrig har været. Ved Marup får jeg øje på en stor sø jeg ikke har bemærket før. Ganske vist er der planer om at en del af det inddæmmede areal ved Tempelkrogen skal naturgenoprettes, til stor fortrydelse for lodsejeren; men denne sø er vist ikke planlagt. Den må være opstået pga. et overbelastet eller tilstoppet dræn. En masse fugle har straks taget søen i besiddelse, mest grågæs.