I 1973 lejede jeg et værelse på Ingemannsvej på Frederiksberg. Det var hos min moster, Elizabeth Andersen, i familien kaldet moster Tulle. Jeg boede der det første års tid efter at jeg havde fået job ved Optisk Laboratorium i Lundtofte.
Da moster Tulle engang i 1950'erne mistede sin mand, købte hun en grøntforretning på Åboulevarden, som hun drev alene. Hun startede dengang dagen ultratidligt med at køre på grønttorvet i sin Ford Anglia stationcar, og stod så i butikken og ekspederede hele dagen. En umenneskelig arbejdsindsats havde det været - nu nyder hun sit otium med strikketøjet - måske er det en sweater til barnebarnet Linda, som hun er igang med.
Når moster Tulle trænger til frisk luft, går hun tit tur i Landsbohøjskolens Have (nu Universitetshaverne på Frederiksberg). Jeg er nogen gange med, men har ikke billeder derfra.
|