|
I 1902 købte familien Pilegården ved Kerteminde. I byen boede også Alhed og Johannes Larsen og både Sybergs og Larsens hjem blev i de følgende år kunstneriske samlingssteder, bl.a. hørte forfatteren Johannes V. Jensen til de nære venner. Om sommeren boede familien på Fyns Hoved i tæt pagt med naturen. Johannes V. Jensen har skildret de usædvanlige sommerophold: “Sybergs boede oppe ved Fyns Hoved paa selve Stranden som en Stenalderfamilie, i to transportable Kasser, ikke større end Badehuse. En Rudel hvidhårede Børn kom op af Vandet til Maaltiderne og forsvandt i den sommerlige Fjord igen.”
|
|