Image menu

Lagunestien
Cykelferie på Midt- og Sydsjælland i bededagsferien 2009
© Lisbeth Jørgensen og Finn Johannessen

I denne serie vises billeder fra en 5-dages cykeltur på Sjælland, som jeg foretog sammen med mine to veninder, Lisbeth og Lisbet. Turen førte os ad småveje og stier gennem en række meget smukke, national­roman­tiske danske landskaber.
Turens milestones er vist på dette rutekort:
  1. Jeg starter fra Vipperød torsdag den 7. maj og cykler sydover i frisk modvind.
  2. Jeg overnatter i telt i en åben skov nær Kongs­kilde friluftsgård.
  3. Fredag (Store Bededag) mødes jeg med Lisbeth, der kommer cyklende fra Glumsø.
  4. I Næstved møder vi Lisbet, der kommer med toget fra Hvidovre. Vi fortsætter ad Lagunestien langs med Karrebæk Fjord og Karrebæksminde Bugt.
  5. Vi overnatter på en primitiv lejrplads ved Bjørnebækken.
  6. Lørdag cykler vi i strålende sol til Basnæs og Glænø, hvor vi overnatter på en bondemands græsplæne.
  7. Søndag begiver vi os hjemad og besøger på vejen Lisbets mor i Sandved.
  8. Lisbeth cykler hjem til Glumsø og jeg overnatter på en primitiv lejrplads ved Tystrup Sø. Min rute hjem til Vipperød er omtrent den samme som på udturen.
Min rute er på ialt ca. 200 km og kan ses her på Google Maps, men pga. manglende data for stier er den viste rute dog ikke helt som den gennemførte.

©2009 Google - Kortdata ©2009 Tele Atlas - Vilkår for anvendelse
 
Finns hjemmeside Danmark Lagunestien  1 af 104
   Λ   >>   <   >