|
Det blæser så kraftigt at jeg beslutter at søge nødhavn i den nærliggende lystbådehavn, men der er så det problem, at jeg kommer til at anløbe havnen med vinden ret agten ind. Har jeg det rebede storsejl oppe, skal der være plads til at vende helt rundt og op mod vinden, når sejlene skal ned, og sejler jeg kun på fokken, kan jeg til gengæld ikke krydse op mod vinden inde i havnen.
Jeg kender ikke havnen godt nok til at beslutte hvad jeg skal, men klatrer så ned i kajakken, padler ind i havnen og planlægger slagets gang. Mens folk ser undrende til, padler jeg tilbage til Puk, og sejler så ind med begge sejl oppe.
|
|