I løbet af dagen frisker vinden op fra øst og jeg krydser fra Flæskholm op i læ af Skarø, et sted jeg ellers aldrig ville være kommet. Kysten er ubebygget, der er kun marker og et kratbevokset dige. Ensomheden og naturskønheden på dette sted gør et dybt indtryk på mig - det er min første nat alene i vild natur. Om aftenen sidder jeg under oversejlet og iagttager fuglene, der svømmer omkring uden at se mig, bl.a. er der gravænder med nogle utroligt yndige ællinger. Syd for mig, i strædet mellem Skarø og Drejø skummer bølgerne afsted drevet frem af østenvinden, men her hvor jeg ligger er der helt stille. Bølgerne er ikke længere væk end at jeg kan høre bråddet svagt. Jeg føler mig beklemt ved at ligge for anker i denne udsatte position, men nyder det også. Solen går ned i nordvest, utrolig sent, omkring kl. 9. (Sommertid er endnu ikke indført).