|
|
Vi er ikke rigtig vant til, at når man sejler i en båd med motor, skal den også bruges. Vi ankommer for sejl til en ankerplads ved Æbelø om natten, og der slipper strømmen til lanternen og ekkoloddet op. En overgang virker ekkoloddet kun, når vi lyser på det med en lommelygte, en speciel egenskab ved den roterende glimlampe, der indgår i displayet. Da vi senere sejler ud fra Bogense i den meget smalle havn, skal moteren først startes med håndsving.
|
|
|