Λ 
 < 
 > 
74
af
98
Sejlerminder 1972
© FJ 27/7-1972
Vi har nu lejlighed til at forarges over, hvor amatøragtigt båden er konstrueret: Masten står på et spinkelt spækbrædt, der til overflod ikke er ført helt ud til tværbjælken, så de to glasfiberlag bærer hele vægten, incl. sejlpresset. Vantene sidder også bare med øjebolte igennem dækket, der er ikke røstjern som på rigtige både.
Senere får vi at vide, at den svage fundering af masten er en kendt fejl, og alle Bianca 27'ere har været indkaldt til forstærkning på værftet i Rudkøbing, noget som vores bådudlejer dog ikke har haft tid til. Vi forsøger at få penge tilbage for den spolerede ferie fra udlejningsbureauet Maritim Camping i Jyllinge. Det lykkes først efter at have været omkring klagespalten i Jyllands-Posten. Avisen undgår omhyggeligt at nævne bådtypen.
I 2014 sejler der stadig mange Bianca 27'ere, og bådtypen beskrives som solidt håndværk - ubegribeligt hvordan det ry har kunnet opstå.