|
Jeg har aftalt at mødes med Finn Bloch i Svendborg i aften, men vinden rækker ikke til at sejle længere end til Strynø. Da jeg ikke har mulighed for at komme i kontakt med ham (mobiltelefon er ikke nogen option i 1975, og vi har ikke aftalt nogen kontaktperson at ringe til), er der kun én mulighed: |
|
Jeg tager færgen til Rudkøbing og bussen til Svendborg, hvor jeg kommer tidsnok til at tage imod ham på Svendborg rutebilstation - han kommer direkte fra arbejdet med at dreje krumtappe på B&Ws motorfabrik. "Vi skal lige ud på en lille rejse", fortæller jeg. Ankommet til Strynø, slår vi telt op ved havnen. |
|