Lidt historie rundt om Thurø

Dette indlæg bringes med tilladelse fra forfatteren Gunner Steenberg af Ulla Bull.  Indlægget er tidligere bragt i Roposten for Svendborg Roklub.

1. Thurø Broen
2. Neergårdsminde
3. Præstelandingen
4. Skipperlandingen
5. Snævringen
6. Ladegårdslandingen
7. Odden
8. Smørmosen
9. Revet
10. Valborgs Kasse
11. Grasten
12. Kidholm
13. Gambøt
14. Thurøbund
15. Røgeriet
16. Thurøsund / Drejsodde


Mange ”gamle” roere kender turen ”Thurø Rundt”, og nye roere har noget at glæde sig til: en smuk rotur en tidlige morgen eller sommeraften. Afhængig af vind og strøm går mand norden om under Thurøbroen eller sønden om ned mod røgeriget. Denne artiklen starter traditionelt med et kronologisk rids over Thurøs historie. Men ellers går jeg ud fra kortet over Thurø med nr. 1-16, som jeg uddyber med små historier over udvalgte lokaliteter vi kan se fra robåden. Jeg tager turen nordom under Thurøbroen.



Tidstavle - årstal fra år 1231 til 1. feb. 1934

Nr. 1. Thurøbroen

Thurø blev først ”landfast” med Fyn så sent som 1934 med den ny bro/dæmning. Thurøs forbindelse med omverdenen – dvs. Svendborg eller Troense – er et kapitel for sig. Sejladsen fra og til øen foregik i joller. Ved vintertid nogle barske ture for kvinder og børn, når man f.eks. skulle til læge. I 1890’erne kom 2 små dampbåde i fart fra Skipperlandingen og Grasten. Flere daglige afgange til Svendborg på ½ time. Indtil år 1900 blev alle nødvendige ring – byggematerialer, brændsel og foderstoffer – klaret i åbne sejljoller. Kort efter 1900 blev 2 større motorbåde sat i fart fra Præstegårdslandingen og Ladegårdslandingen. Motorbådene var store nok til at tage kreaturer ombord. Så var det slut med den besværlige svømning af køer og heste over Skårupsund. I 1908 starter trækfærgen mellem Nørreodde og Bjørnemoseløkken – lige øst for broen. Trækfærgen var i drift til broen kom i 1934.

Nr. 2 Neergaardsminde

Tæt ved stranden, inde bag træerne står mindestenen over justitsråd J.P.deNeergaard, som i 1810 købte Bjørnemose og Thurø. Den ny godsejer på Bjørnemose var med på tidens trend mht. landboreformerne: Udskiftning af jorderne og overgang fra fæste til selveje. Endnu i 1810 inviterede han Thurø’s gårdfæstere over Skårup Sund til Bjørnemose. Thurinerne har aldrig brudt sig om ejerne på Bjørnemose, men denne Neergaard tilbød dem faktisk, at de kunne købe deres ø. Han tilbød dem også frihed og fæste og hoveri på hovedgårdens marker. Øen og deres arbejdsdage kunne blive deres egen. Thurinerne listede af – noget desorienteret – men efter landgangen på Thurø gik snakken . Tilbuddet var fristende; men de ville ikke tørres af godsejeren! Manden på Bjørnemose sendte bud efter dem igen. Kun 8 dage efter første besøg roede de igen af sted i deres fineste puds. Neergaard kom med et kontant tilbud: Thurø skulle koste de 28 bønder og 40 husmænd i alt 150.000 i kurante dalere.

Thurinerne så på hinanden – og slog til. Øen kom i selveje 19. november 1810. Deres børn og børnebørn rejste 1880 mindestenen inde i skoven ved Præstelandingen og skrev på den: ”Hans Godhed og Retsind skal mindes med Tak til de sildigste Slægter”.

100 år efter ønskede thurinerne at fejre deres frihedsdag og rejse mindestenen på Majtræet 19. november 1910.

Nr. 3 Præstegårdslandingen og Kirken

Stranden neden for kirken hedder Præstegårdslandingen, fordi præsterne ved Skt.Nikolaj Kirke i Svendborg blev sat i land her. De betjente Thurø Kirke, indtil øen fik egen præst i 1860. Her startede skibsbygmester Jørgen Ring Andersen i 1864 et værft – en åben plads på stranden – til sin første nybygning ”ELLEN”. Det skulle siden blive til flere værfter og mange nybygninger.

Thurø Kirke er bygget 1639 af Ellen Marsvin, som var kong Christian IV’s svigermor. Hun kaldte kirken ”Trefoldighedskirken” efter kongens skib i 30-årskrigen. Da Christian IV forelskede sig i Kirsten Munk, Ellen Marsvins datter, og giftede sig med hende til venstre hånd, udnyttede Ellen Marsvin sin position og skrabede gods og guld til sig. Den mest emsige og pengegriske kone i Danmarkshistorien. Se blot det afslørende portrætmaleri af hende på Holckenhavn Slot (som hun også fik skrabet til sig). Det var som ejer af Thurø, at Ellen Marsvin fik opført kirken. Klokken i spiret (”tagrytteren”) bærer Ellen Marsvins navn, ligesom hendes initialer kan læses på våbenhusets gavl: F E M S (Fru Ellen MarSvin). Kirken er absolut et besøg værd. Prædikestolen er sengotisk. Altertavlen er også fra o.1500 – altså fra den katolske tid før reformationen. Altertavlen og krucifikset er fine træskårne arbejder – krucifikset skåret af selveste Claus Berg, som er mest berømt for altertavlen i Skt Knuds Kirke i Odense. Både altertavlen og krucifikset hørte oprindeligt hjemme i klosterkirken ved franciskanerklostret i Svendborg. Desværre rev borgerne i Svendborg dette kloster ned i 1828. Tilbage er kun navnet ”Klosterplads” ved Banegården. Altersølvet bærer også Ellen Marsvins navn og er sikkert skænket til kirken ved indvielsen 3. søndag efter påske 1640.

På kirkegården, som skråner smukt ned mod Skårup Sund, ligger digterne Tom Kristensen, Karen Michaelis og Valdemar Rørdam samt maleren Niels Hansen begravet. Syd for kirken er opført en mindemur for 54 thurinske søfolk, som ”blev derude”.

4. Skipperlandingen og nr. 5 Snævringen

Længere mod øst kommer vi til Skipperlandingen med den lille havn og tidligere også et skur, hvor passagererne stod i læ, når de ventede på postdamperen fra Svendborg, daglig afgang siden 1869. Lidt vest for Skipperlandingen ligger en lille, rektangulær stenbunke – tydeligst ved lavvande – kaldet Kristians Ø. Her blev postbåden ”THURØ” fra 1906 begravet, da broen kom i 1934. Lige øst for Skipperlandingen ligger Snævringen med Snævringens Bådelaug, som sidste år fejrede 25 års jubilæum. En ren idyl og et fristed for alle med tilknytning til bådelauget. Vi roere er velkommen til at lægge til i Snævringen og nyde kaffen eller en øl i bådelaugets overdækkede hyggeplads – men vi skal lige huske at rydde op efter os!

Nr. 6. Ladegårdslandingen

Længere østpå støder vi på øens 3. landingssted på nordsiden, Ladegårdslandingen, med den lille havn foran det nedlagte mejeri. Øverst oppe på Mejerivejen ligger Thurø Kro, hvor bl.a. Thurø Sømandsforening holder til. Sømandsforeningen bestyrer også den rødmalede hornmine fra 1. Verdenskrig ved nedkørslen til Snævringen.

Nr. 7. Øgavl

Ved Odden Skårupøre bliver sejlrenden smal, men også dyb og til tider med stærk strøm. Øgavl med campingpladsen markerer Thurøs punkt mød nordøst.

Nr. 8. Smørmosen og Østerskoven

Thurøs østside vender ud mod Storebælt. Ror vi et stykke ud kan vi i klart vejr se Storebæltsbroen. Smørmosen er bedste badestrand i Svendborg og omegn. Østerskoven med den forrevne strand er smuk hele året rundt.

Nr. 9. Thurø Rev

Revet er udpræget strandengsområde, afgræsset af får og heste. Oplev det tætte dække af den lyserøde Engelskgræs i maj. Vi må gå overalt, men følg helst stierne i yngletiden. Reservatet er oprettet for at give Dværgternen fred til at yngle. Geologerne kalder revet for vinkelforland, fordi havets aflejringer danner den sjove form, hvor landet næsten bliver firkantet. Formen fremkommer, når grus og sted aflejres af 2 forskellige strømretninger. Tidevandet skyller ind i et system af ”loer” (naturlige kanaler) 2 gange i døgnet og efterlader søer i lavningerne. God badestand på revet – nu også med nudister.

Nr. 10. Lenkevig med ”Valborgs Kasse”

Sønden om Revet ror vi ind i Lenkevig. Inde på stranden ligger en lille klump sommerhuse, opført efter naturmetoden i 1930’erne, siden ombygget og udvidet en hel del. Rimelig godt gemt, hvor Østerskoven stopper mod vest, står en træ-postkasse på træstolpe med påskriften ”VALBORGS KASSE”. Hvad skjuler sig bag navnet? I kassen ligger breve og aviser til sommerhusbeboerne. Kassen har eksisteret i over 70 år. Den er angiveligt opkaldt efter skonnerten ”VALBORG”, som tilhørte ejeren af det lille husmandssted på vejen. Al post til skibet ”VALBORG” blev så lagt i ”VALBORGS KASSE”.

Nr. 11. Fredsskoven og Grasten

Fredsskoven på Grasten er øens smukkeste skov. Fra vandsiden ser vi de stejle lerskrænter og har udsigt til Tåsinge og Langeland. Rundt om pynten ved Grasten er det rimeligt godt at gå ind: lille god badestrand og med læ for østenvinden.

Nr. 12. Kidholm

Den lille ø ligger som en prop for indsejlingen til Thurø Bund. Tro det eller ej: Der har boet mennesker på Kidholm! Thurinerne kunne ikke lide disse ”Kidholmere”, de var fremmede og skulle ikke have adgang til øen – altså Thurø. I 1870 tog Per Gut, den sidste kidholmer, sin private hævn over thurinerne. På stranden lige over for Kidholm opfyldte han på lavt vand en byggegrund og byggede på ”øen” sit eget hus – med vandgrav på 1 meter ind til Thurø.

Nr. 13. Gambøt og Nr. 14. Thurø Bund

Ved Gambøt ligger de små fiskerhytter med stejlepladsen foran. Forbi Thurø Sejlklub, Thurøbund Yacht- og Kutterværft og Walsteds Lystbådehavn og ind i Thurø Bund.

Med 6-9 meter vanddybde udgør Thurø Bund en naturskabt havn. I Thurø søfarts storhedstid ca. 1880-1920 lagde man de mange skibe op her om vinteren. Over 100 skonnerter forankret tæt side om side. Om foråret et leben uden lige, når alle skibene skulle klargøres samtidig. I dag kommer mange lystsejlere og lægger op for natten.

Nr. 15. Røgeriet

Røgeriet på Mårodden markerer Thurøs sydvestlige punkt på sin egen maleriske – næsten bornholmske – vis. Røgeriet vidner om fiskeriets opsving og betydning. I 1868 købte fiskerifoged Chr. Julius Nielsen det gamle hus på Måroddevej 22 og fik bygget det store røgeri i 1871. Sidste røgning var i 1959. I 1920’erne startede pensionatet. For nogle år siden bragte et ugeblad billeder af de 7 mest romantiske steder i verden. Røgeriet var med! – på linie med Piazza Pavona i Rom og Halong Bay i Vietnam. Overfor røgeriet ligger Troense smukt. På begge sider af vandet diskuterer man, hvem der bor smukkest. På Thurø er man sikker: Folk i Troense bor smukkest – for de kan se over til Thurø!

Nr. 16. Thurøsund

På Thurøsiden er kysten lige fra Mårodden til Drejsodden helt forbygget af store mere eller mindre prangende villaer, som har klemt sig ind. Lokalplan og myndigheder har sovet i timen. På Tåsingesiden ser vi Bregninge Skov med Pilekrogen, Røde Mølle og Venteposemølle – absolut den smukkeste side for os roere. På pyntet ved Vindebyøre har arkitekt Weber her i efteråret/vinteren 03/04 opført et nyt hus. Det gamle bondehus bliver brændt af i disse dage (medio feb. 04). Nu kan vi skimte Thurøbroen igen og hermed slutter ”Thurø Rundt”.

NB. Til artiklen har jeg benyttet lokalhistoriske bøger om Thurø, Thurø Turistguide og Internettet med flere gode hjemmesider – især kan anbefales www.kurtbay.dk, samt gode ø-historier fra flinke folk i Snævringen Bådelaug.


Af: Gunner Steenberg