Statsaut. ejendomsmægler Niels Thorsen

Unik erhvervsejendom i Svendborg - Lindes Pakhus

Dronningholmsvej 72, 5700 Svendborg


Lindes Pakhus - Domicilbygning, beboelsesejendom eller kulturhus?

Historisk fredet pakhus, som er den sidste bygning der er tilbage fra en gammel købmandsgård - Skovriddergården. Opført 1845 til brug for kornlager. Bygningen er fredet og det giver visse begrænsninger i udnyttelsen, men også mange muligheder – herunder fritagelse for ejendomsskatter.

Det er en imponerende bygning og når man træder ind i den, får man med det samme et indtryk af, hvordan den tids bygninger blev opført. Tømmerkonstruktionerne tåler ikke sammenligning med noget nutidigt byggeri og de er i sig selv med til at give rummene en helt særlig karakter.

Bygningen er inden for de sidste 20 år renoveret for mere end 3 mill. Pakhuset blev af Svendborg Kommune i 90’erne gennemgribende restaureret. Bl.a. nyt tegltag, udskiftning af bindingsværk og murværk. Der er også foretaget omfangsdræn, så det i dag er en tør, supergod ejendom som har mange spændende anvendelsesmuligheder.

Kontakt RobinHus-mægler Niels Thorsen
Telefon   27 57 05 43
E-mail nth@robinhus.dk

Boliger - der foreligger på projektstadiet oplæg til at indrette 3 lejligheder, som en oplagt mulighed og der er en hel del installationer, som allerede er foretaget, med henblik på det. Bolig kombineret med erhverv f.eks Nethandel, Outlet eller permanent antik/loppemarked.

Kulturhus - forening eller anden sammenslutning kan her realisere drømmene om et fælles mødested med god plads til musik, fællesspisning og aktiviteter.

Kreative værksteder - keramik, glas, maling, ja mulighederne er mange.

Kontorhotel - ejendommen er i dag udlagt som erhvervsejendom og det er en oplagt og spændende mulighed. Svendborg råder ikke i dag over mange muligheder for at leje sig ind i et kontorhotel med forskellige fælles faciliteter som reception og mødelokaler.

Værksted / lager - også en oplagt mulighed. Her kan man få nogle rammer ud over det sædvanlige og masser af plads til værksted og opbevaring.

Galleri / udstilling - unik mulighed for at indrette et spændende galleri.


Fakta
Pris 1.745.000,-
Etageareal 759 m2 *
Etager 4
Kælder 152 m2
Grund 452 m2

* Etageareal 576 m2 fordelt på 3 fulde etager á 192 m2 inkl. vognport og tagetage på 183 m2
Kort
Bestil salgsprospekt
Kontakt RobinHus-mægler
Niels Thorsen



Book fremvisning
Få en personlig fremvisning af pakhusets ejer