Ulefos Jernværks historie
Holden
Jernværk, senere Ulefos Jernværk, blev grundlagt af rigsadmiral Ove
Gjedde og lensherre over Nordlandene, Preben von Ahnen den 8. august
1657. Ulefos Jernværk, som blev købt af Diderik Cappelen i 1835, er i
dag en af Norges ældste og mest traditionsrige virksomheder.
|
Peder Johnsen fyller jern i formekassene. |
Opdagelsen i 1652 af jernmalm på Fen ved Norsjø, 2,5 km fra Ulefoss, var foranledningen til oprettelsen af Ulefos Jernværk.
Ulefoss
havde de nødvendige forudsætninger, nemlig vandfald og god
tilgang til trækul i de omkringliggende områder. Ulefossen havde
siden midten af 1500-tallet været benyttet til savværksdrift. I moderne
tid er faldet udbygget med to kraftværker på til sammen 13,8 MW.
Masseovnen
baseret på trækul blev slukket i 1877 og dermed ophørte
råjernsproduktionen. Støberivirksomheden og navnet levede imidlertid
videre i bedste velgående, med de berømte Ulefosovne som hovedprodukt
helt frem til slutningen af 1950-erne. Gadegodset blev
introduseret i 1952, og overtog som det vigtigste produktområde.
Fortsat produceredes
et mindre antal vedovne efter modeller fra 1766. Ovnen kan være, ikke
bare Norges, men verdens ældste industriprodukt som stadig er i
produktion.
Ulefos Jernværk har altid haft stabil
tilgang til arbejdskraft, og er en vigtig hjørnestensvirksomhed i
Nome kommune. Enkelte familier har været knyttet til Ulefos Jernværk i
generationer; dette betyder næsten 350 års levende tradition,
erfaring og kompetance. Sjette generation Cappelen sidder i
ledelsen af virksomheden, og er desuden medejer.
I 1999
blev holdingselskapet Ulefos NV A/S oprettet. Dette holdingselskab
består af Ulefos Jernværk og det finske jernstøberi Niemisen
Valimo OY. Cappelen Holding AS og Componenta Corporation OY ejer hver
50% i Ulefos NV A/S. Koncernen Ulefos NV A/S er ledende på
kloakstøbegods til det nordiske marked, og
leverer dæksler og rendestensriste i både grå- og
sejjern.
Ulefos Jernværk har omkring 163 ansatte, og en produktionskapasitet på maksimalt 14.000 ton.