Vi vil dog gerne hen til et sted med indlagt rindende vand og fort­sætter vandringen - dvs. nu vil Maja ikke med længere, så vi må skifte­vis bære hende og bagagen. Jeg har noget hinsides de 30 kg, så det er et slæv.

Vi vader en elv i vores gummi­støvler, går over Kvan­jol­nuten 2,3 km øst for stationen og finder et ypper­ligt sted med en bæk og en betagende udsigt mod Har­danger­jøkulen. Højden er 1390 meter.

Ved tretiden om natten er jeg oppe og ser fuldmånen over den glitrende jøkel, mens skybanker fylder dalen. Uforglemmeligt smukt - men børnene er for søvnige til at opleve det.