Søndag den 26. juli 1987 kører jeg fire af fjeldtræffets deltagere til Oslo Fornebu og tager Idas mor Ane og vores ven Henrik med tilbage. Efter at have gjort ophold ved en Veikro og ved Bitihorn er klokken henad 23, da vi bliver modtaget af Ida og Signe på Gjendesheim. Ved ankomsten letter en helikopter, noget der betager Signe meget: "Fyveskine" udbryder hun og peger. Det viser sig at have en alvorlig baggrund, noget med at en dansk turist har fået et hjertetilfælde oppe på Besseggen. Vi får værelser i den gamle del af DNTs hytte.
Efter det store norske tagselvmorgenbord bliver vi mandag den 27. juli roet over Gjendeoset og går en lille tur i omegnen. Jeg er meget træt og sover længe til middag. Vejret er skyet og med lidt regn.