Vi når at blive temmelig trætte af de får. Vi har nogle hjemmebagte skibskiks med, som er blevet seje, så vi lægger dem til tørre i solen. Men vi kan ikke holde fårene fra dem, så en del bliver ædt.
Da vi er krøbet i poserne stimler fårene sammen om teltet, skvatter over bardunerne og bimler med klokkerne. Det er et sandt mareridt, og de er næsten umulige at jage væk.
