Men så er det jeg bliver overrasket af det tidlige mørke, som jeg er komplet uforberedt på. Jeg har ingen lygte, og af kort har jeg kun det her gengivne bilkort!

Der er ingen sti langs bækken (det er der siden kommet), så jeg opgiver at gå samme vej tilbage til bilen, men følger en grusvej nordpå til Slättåkra, hvor der heldigvis er en gadelygte, så jeg kan få set på kortet. Undervejs oplever jeg i skumringen at se to elge på nært hold - meget spændende. Jeg er meget lettet, det det omsider lykkes mig at finde bilen. Jeg laver mad på mit camping­blus og sover på en luft­madras i bunden af vare­rummet.

Næste morgen møder jeg en vejmand, der gruser og planerer vejen. Han kigger hvast på mig og spørger: 'Vad gör ni här?' 'Øh bøh, går tur og sådan' svarer jeg befippet. 'Vet ni inte vi har älgjakten?' siger han så. Nej det gør jeg sådan set ikke, og det tager jo hele for­nøjelsen fra turen. Jeg vælger at køre hjem, men gør en afstikker over Kullen, hvor jeg har hørt, at der også er pænt.