|
Kalmar Slott.
Den 31. juli kører vi fra Svendborg i mine forældres folkevogn, tager med færge over Storebælt og videre til Lyngby, hvor vi overnatter i mit værelse på P.O.Pedersen Kollegiet.
Næste dag tager vi til Sverige, camperer i Bromölla, får undervejs en rundvisning på Kalmar Slott og slår os ned på Valdemarsvik Camping for to nætter.
|
Der er venstrekørsel i Sverige, noget Hans er vant til (har familie i Skåne, hvor han er vokset op), det er jeg ikke - har lige fået kørekort. Et særligt raffinement er at skiltning og vejafstribning er lavet om til højrekørsel - H-dagen bliver den 3. september.
|
|