Den Polytekniske Læreanstalt -                                          1668
     Danmarks Tekniske Højskole 1829- 

Henvisninger
Indhold

     Den  Polytekniske  Læreanstalt  oprettedes  1829.  Den skulle foranstalte højere
     teknisk  undervisning  på et videnskabeligt grundlag. Undervisningen deltes i to
     studieretninger,  'Mekanik'  og  'Anvendt  Naturvidenskab'.  Ved  kgl.  res.  af
     26.9.1833 blev det i 1807 privat stiftede Institut for Metalarbejdere integreret
     i  Polyteknisk  Læreanstalt. Instituttet skiltes atter fra læreanstalten i 1859,
     hvor det henlagdes til Det Tekniske Institut i Hovedstaden. I 1849 oprettedes et
     kursus  i landøkonomi, som dog allerede 1859 overførtes til den nyoprettede Kgl.
     Veterinær-  og  Landbohøjskole.  I 1857 oprettedes et kursus for ingeniører, som
     snart blev det mest benyttede.
        I  1890  udvidedes  læreanstalten  betydeligt.  Med  et  nyt reglement i 1894
     opprioriteredes    de    tekniske   fag.   Hele   uddannelsen   førte   nu   til
     kandidatbetegnelsen  ingeniør, og den deltes i tre retninger: Bygnings-, maskin-
     og fabrikingeniører. I 1903 føjedes en ny retning, elektroteknisk ingeniør, til.
     Fabrikingeniør- retningen ændrede i 1933 navn til kemiingeniør-retningen.
        Læreanstalten  sorterede oprindelig under Direktionen for Universitetet og de
     Lærde   Skoler.   I   1848   flyttedes   overopsynet  til  Min.  for  Kirke-  og
     Undervisningsvæsenet,  fra  1916  til  Undervisningsmin. Anstalten lededes af en
     kgl.  udnævnt  direktør  i  forbindelse med en bestyrelse bestående af lærerne i
     hovedfagene.  Bestyrelsen  erstattedes  i  1884 af et lærerråd bestående af alle
     fastansatte  lærere.  Fra  1860  blev  den praktiske forvaltning forestået af en
     inspektør.
        Ved  det  kgl. anordnede reglement af 8.2.1933 ændrede anstalten navn til Den
     Polytekniske  Læreanstalt  -  Danmarks  Tekniske Højskole, og ledelsesstrukturen
     ændredes  en  del:  Lærerrådet  bibeholdtes, men højskolen skulle nu ledes af en
     kgl.   udnævnt  rektor.  Der  oprettedes  fagråd  for  hver  af  højskolens  fem
     fagafdelinger.  Der  var  fagafdelinger for den kemiske, den maskintekniske, den
     bygningstekniske    og   den   elektrotekniske   ingeniørvidenskab,   samt   for
     grundvidenskaberne.  Der  oprettedes  et undervisningsråd bestående af rektor og
     formændene for fagrådene. Fagrådene og undervisningsrådet behandlede ændringer i
     studieordningerne  og  dispensationssager.  Endelig  var  der i 1927 oprettet et
     polyteknikerråd  af studenterrepræsentanter, som fik adgang til med højskolen at
     forhandle sager vedr. de studerendes interesser.
        I  1969  indførtes  valg  til  rektor-  og  prorektorembederne  og de faglige
     forsamlinger,   og  studenterne  fik  repræsentation  heri.  Der  oprettedes  et
     konsistorium,  som  overtog  det  hidtidige  lærerråds  opgaver.  Ved  siden  af
     fagrådene  oprettedes  nu  et  studieråd  og  et  studienævn for hver af de fire
     studieretninger.  Studierådene  havde  overordnet tilsyn med studieplanerne mv.,
     mens    studienævnene    førte   tilsyn   med   undervisningen   og   behandlede
     dispensationssager mv.
        I  1974 indrettedes højskolens ledelsesstruktur efter lov 362 af 13.6.1973 om
     styrelse  af  højere uddannelsesinstitutioner. Herefter erstattedes studierådene
     og   -nævnene  af  fem  fagstudienævn  og  et  centralstudienævn.  Studienævnene
     behandlede forhold vedr. undervisningen.
        Reglementet  af 1829 fastsatte, at hovedlærerne, de senere professorer, kunne
     ansætte  og  afskedige  amanuenser  mv. ved deres laboratorier, ligesom de kunne
     disponere  over  visse  indtægter, som faldt af undervisningen. I forlængelse af
     disse  rettigheder besad laboratorierne en betydelig autonomi. I de første 50 år
     var  der  4-5 professorer med tilhørende laboratorier, men fra 1890'erne voksede
     antallet;  i  1926  var der 23 laboratorier. Dette antal udvidedes kun lidt i de
     følgende  30 år, men i 1960'erne voksede antallet af laboratorier og institutter
     til   over   50.   Først   ved   statutterne   af  1974  inddroges  laboratorie-
     /institutstrukturen  i den formelle ledelsesstruktur. Der oprettedes institutråd
     og  institutbestyrelser  til  at  fordele  arbejdsopgaver  og  disponere over de
     økonomiske midler.
        I  perioden  1830-94  forestod  Polyteknisk  Læreanstalt  den saglig-tekniske
     behandling  af  de  såkaldte eneretssager eller patentsager. Eneret krævede kgl.
     bevilling. Den egentlige bevillingsudstedelse skete 1830-48 i Generaltoldkammer-
     og  Kommercekollegiets  Industri-og  Fabrikkontor, og 1849-94 i Indenrigsmin. 1.
     Kontor.   I   1894   overgik  behandlingen  af  patentsager  til  en  nyoprettet
     Patentkommission (se Direktoratet for Patent- og Varemærkevæsenet s. 1311).
        Læreanstalten etablerede fra starten et bibliotek med teknisk litteratur. Det
     benævntes  fra 1925 Teknisk Bibliotek og fik med anordningen af 8. 2.1933 status
     som  statens  hovedbibliotek  for  teknisk-videnskabelig  litteratur.  Fra  1945
     benævntes det Danmarks Tekniske Bibliotek .
        1828-1935  journaliseredes  efter  rentekammersystemet  (m. journalregister).
     1842-84  fungerede  journalen tillige som protokol for bestyrelsesmøder. 1936-65
     journaliseredes  efter  kancellisystemet  med  samlesager uden periodeinddeling.
     1965  indførtes  et  nyt  journalsystem  baseret  på  kartotekskort. Sagerne var
     fortsat  samlesager  uden periodeinddeling ("evighedssager"). Finanslovssager og
     optagelsessager  dannedes  dog  årligt.  Der  indførtes  i  1990  en edb-baseret
     periodeinddelt journalplan.

     Henvisninger: Teknisk og naturvidenskabelig arbejdskraft. Bet. afgivet af den af
     Statsmin.    nedsatte    teknikerkommission,   1959   (229/Sv.1504).   Bet.   om
     ingeniøruddannelser i Danmark, 1968 (502/Sv.1521). Bet. om ingeniøruddannelser i
     Danmark, 1973 (699/Sv.3013).
        Årsberetninger  1883-1903,  se  Ministerialtidende  B.  Årbog  for Københavns
     Universitet  og  Den  Polytekniske  Læreanstalt  1903/04-1941/42.  1947/48ff  er
     beretningerne udgivet selvstændigt.
        Kultusmin.s  kommission  af  20.11.1873  vedr.  Lokale  for  Den Polytekniske
     Læreanstalt.  Reglementsændringer  m.v.  se  Undervisningsmin.  2.  Dept., j.nr.
     1936/1755 og 2. Dept. 1. Kt., j.nr. 1959/80.

     Indhold:  Kopibøger  1878-1951.  Journalregistre 1829-1950. Journaler 1828-1950.
     Journalsager 1828-1950. Brevlister 1848-1901. Brevbøger 1935-51. Postbøger 1935-
     51.   Protokol  for  adgangseksamen  1833-1917.  Fortegnelse  over  polytekniske
     eksaminander   1829-1907.  Eksamensprotokoller  med  registre  1831-1918.  Orig.
     eksamensbeviser  1834-1950.  Bestyrelsesprotokol  1830-41.  Lærerrådsprotokoller
     1884-1915.  Matrikel  og  eksamensregister  for  Danmarks  Tekniske  Højskole og
     Danmarks Ingeniør Akademi 1973-88 (edb 1668:1).
        Byggesager   1904-50.   Studiesager   1942-50.   Eksamensstatistik   1910-43.
     Eksamenssæson-sager   og   karakterlister   1925-50.   Eksamensopgaver  1903-50.
     Oplysningsprotokol   1925-34.   Navneforandringer   1900-35.  Adresser  1900-35.
     Fripladser  og  stipendier  1914-34.  Legatjournaler  1929-49. Værkstedsprotokol
     1932-38.   Protokol   over   forsømmelser   under  værkstedsuddannelse  1945-46.
     Værkstedssager 1939-50. Lærebog i metallernes mekaniske teknologi 1852.
        Hovedbøger  1829-1950.  Kassejournaler  1926-50.  Reskontro 1926-50. Kassebog
     1934-41.  Regnskaber  med  bilag  1893/94-1908/09.  Regnskabsstatistik  1926-38.
     Analysebøger   1938-50.   Hovedbøger   for   tekniske  anlæg  1907-40.  Gas-  og
     elektricitetsregnskab  1906-51.  Effektbøger  1940-52. Inventarfortegnelse 1913.
     Kassebog,   instrumentkøb  1940-44.  Hovedbog,  instrumentkøb  1948-49.  Rektor,
     repræsentation  1933-36. Inspektionsregnskab 1918-26. Skattebog 1933. Bidrag til
     arbejdsløshedsfond 1940-42. Regnskaber for forskellige fonds 1909-50. Regnskaber
     for legater og særlige konti 1912-42. Regnskab for Teknisk-Kemisk Fond 1920-44.
        Kassebøger     for     forberedelseskursus    1909-44.    Kassejournal    for
     forberedelseskursus 1937-47.
        Kopibog   for   eneretssager  1888-95.  Registre  over  patentsager  1869-92.
     Journaler over eneretssager 1886-94. Eneretssager 1875-94. Docent H.I. Hannovers
     kopibøger 1888-95. Protokol over erklæringssager fra Patentkommissionen 1894-96.
     Verzeichnis der deutchen Patentklassen 1906.
        Professor   Prytz'   embedsarkiv.   Fysisk   Laboratorium:   Div.   sager  og
     korrespondance 1897-1950. Forhandlingsprotokol for Polyteknisk Samfund 1848-51.
        Div. materiale ca. 1950-60 (afleveret 1991, endnu uordnet).            (TK)Ã