Skovbørnehaven var et hyggeligt lille sted, lige ved skovbrynet og hver dag var vi på opdagelse inde i skoven. Det er først senere at det er gået op for mig hvor lille stedet egentlig er, størrelsesforholdet ændrer sig helt klart over tid. Med en blanding af masser af udeliv, mange eventyr fortællinger samt ikke mindst utroligt mange sand­-klat­-kager, var min tid i skovbørnehaven virkelig god.

Nok kan jeg ikke huske så meget fra den tid, men enkelte ting står dog helt klart i erindringen som da Sidsel og jeg blev væk og derfor gik hele vejen hjem (til efterfølgende stor skæld ud) eller da vi fandt et helt dådyr-skelet i skoven. De årlige arrangementer som marked med ”fiskesø” og lanterner lavet af sukkerroer er dog også noget jeg mindes som hyggelige stunder.

Det var helt klart at skovbørnehaven understøttede og udviklede min interesse og glæde ved udelivet. Naturen er verdens største lege­plads, og det fik vi virkelig lov til at udnytte.