Λ 
 < 
 > 
29

af
61
© SJ 1951
© FJ 1961
Gyngen var også et legetøj, jeg holdt meget af. Når jeg gyngede særlig højt, kunne jeg nå at se mit spejlbillede i det højtsidddende spise­kammer­vindue. Vi legede tit at vi fløj i flyve­maskine, selvom ingen af os jo nogen­sinde havde fløjet, endsige set en flyve­maskine på nært hold. Det øde­lagde ikke illu­sionen, at flyve­maskinen fløj baglæns halvdelen af tiden.
Brædtet havde et grønt strøg maling på under­siden: Jeg var som treårig med til at male gyngen, før den blev sat op - tjæret under jorden og grøn­malet over. Tovet var et hampe­reb, som blev tydeligt kortere i fugtigt vejr. Splejs­ningen røber min fars fortid som sejler.