Idéfasen
I sommeren 1974 er jeg med på
NFAs fjeldferie i Sydgrønland sammen med bl.a. Jytte og Sølvi, som jeg om efteråret snakker med om at tage derop igen. Specielt vil jeg gerne opleve nogle af de vilde fjeldlandskaber, som vi kun fik snuset til. De er med på idéen, og vi beslutter at arrangere turen selv og få en fjerde med, så vi kan blive den klassiske firebande, der deles om ét stormkøkken og to telte. Den fjerde bliver Birte, som Jytte kender fra Otto Mønsteds Kollegiet.
Efter at have boet på kollegie deler Jytte og Sølvi nu en lejlighed på Vesterbro, som de selv har indrettet. Møblementet består mest af grønne ølkasser, men de har også selv flyttet halvdelen af en væg - imponerende! De er bornholmere, hvad der høres på sproget når de taler indbyrdes. De er også aktive i Rødstrømpebevægelsen, hvad man skulle tro kunne give mig problemer, men det bliver ikke tilfældet.
Jeg er 28 år gammel og pigerne omkring de 25. Vi er et ret så akademisk hold, omend alle førstegenerations akademikere: Sølvi er stud. mag. i fransk, Birte stud. ling. merc., Jytte stud. psyk. og jeg er næsten nyuddannet cand. polyt. På mit arbejde bliver jeg en dag spurgt om, hvem jeg nu skal til Grønland med? Tre venner, svarer jeg undvigende. Tre mænner? Nej, tre kvinder! Spørgeren flipper nu helt ud, han ser i ånden at jeg skal bære damernes rygsække om dagen og tilfredsstille dem seksuelt om natten, alt sammen meget langt fra virkeligheden.
De indledende øvelser
Den 1. februar 1975 tager vi som noget af det første på en indkøbstur til Friluftsmagasinet i Malmö sammen med Finn, som er blevet min faste turmakker efter Grønlandsturen sidste år. (Han har andre planer og skal ikke med på denne ferie). I Malmö erhverver jeg mig et par gummipåsprøjtede vandrestøvler - mine bedste støvler nogensinde.
Det forår tager vi på utallige endages- og weekendture på Sjælland og i Skåne, samt en 4-dages tur i Oslomarka. Nogle af turene bliver kaldt træningsture, andre ikke - det er svært at skelne, for alle ture bliver afholdt i så smukke omgivelser, at de alle kunne være fornøjelsesture. Men aldrig før eller siden har jeg gjort så meget ud af fortræningen til en vandretur.