I forgrunden til højre ses termo­meter­hytten og soltime­tælleren, som det også er min pligt at aflæse. Soltime­tælleren består af en glas­kugle, der virker som et brænd­glas, der brænder et spor i en timeinddelt papir­strimmel. I en periode omkring Sankthans er strimmelen brændt i to stykker, for da kan solen selv ved midnat kigge op over fjeldene mod nord. Børnene leger frit ved de meteoro­logiske instru­menter, uden nogensinde at pille ved dem.

Vand og fjernvarme er ført gennem byen i en lang kasse. Fjern­varmen holder brugs­vandet optøet om vinteren, for man kan ikke grave ned til frost­fri dybde, som er ca. 500 meter nede. El- og vandværks­bestyrer Henning Thomsen fortæller, at sker der en fejl, skal den rettes inden for et par timer, ellers bliver hele byen frost­sprængt. Middeltemperaturen i januar er minus 30º.

Om sommeren (2-3 måneder) kommer vandet fra en opstemmet sø, og om vinteren kører man med en bull­dozer ud på havisen og henter is fra inde­frosne isfjelde, som optøs. Forår og efterår må man nøjes med iland­drevne isskosser, som kan være forurenet med døde hunde o.l., så da tilsætter man klorin til vandet. Da dette billede bliver taget, er der endnu ikke kommet vand i vandsøen oven for byen.