Finn og Maia. I heliporten i Qaanaaq bliver jeg hentet af Henning, elværksbestyreren, der kører mig til Ionosfærestationen. Her får jeg en lang snak med Bjarne, for første gang efter at jeg var ferieafløser for ham sidste sommer. Jeg bliver indlogeret i hans stue. De næste dage genser jeg også Finn og Margit og deres børn Maia og Jesper, samt Palikka og hendes mand Maasannguaq. Palikka var min kiffaq (hushjælp) sidste sommer. Jeg har forinden skrevet et brev til hende på grønlandsk, måske lidt uheldigt, for Bjarne gør mig opmærksom på at hun ikke kan læse, men må have sin søn til at læse brevet for sig. På listen over notabiliteter i Thule i Kraks Vejviser for 1979 mangler sært nok de ansatte ved Meteorologisk Institut: Bjarne Ebbesen og Finn Jensen.
|