Image menu

Skiing in The Cairngorms 1976

© Finn J
En lille historie fra min ungdom


Sidst jeg besøgte Skotland, i februar 1977, tog jeg en blaffer op. Han var klatrer og fortalte om dengang han sammen med en ven og vejleder for første gang besteg Ben Nevis. Jo, da de nåede toppen følte han sig enormt sej ... altså lige til de mødte et ungt par med barne­vogn - a young couple with a pram - det var en lidt flad fornemmelse. Han dyrkede også fjeld­skiløb ligesom jeg, lidt usæd­vanligt, forklarede han - for klatrere og ski­løbere så skævt til hinanden, klatrerne kunne ikke drømme om nogen­sinde at tage et par ski på fød­derne.
Efter at jeg havde sat ham af, fortsatte jeg til Aviemore ski­center, hvor jeg over­nattede i bilen på en cam­ping­plads, sammen med en masse andre frilufts­mennesker. Næste dag tog jeg liften op så højt jeg kunne komme. Min sidemand kiggede pikeret på mine fjeldski og spurgte How will you manage to get down again? Jeg for­klarede, at jeg skulle ikke ned lige med det samme, men ud i fjeldet. Han havde aldrig hørt noget så sindsygt! Der var åben­bart også et mod­sætnings­forhold mellem cross country skiers og downhill skiers.
Ude i fjeldet mødte jeg en flok klatrere på vej ud til deres "væg", de nærmest svømmede afsted i den dybe sne, der var åbenbart noget om det blafferen havde fortalt. En af dem råbte til mig, I think you have chosen the right mean of trans­portation!
Finns hjemmeside Atlanten Storbritannien Nordbritannien Ben Nevis 35 af 55
   Λ   >>   <   >