På den anden side af vigen ligger en masse nye sommerhuse med panoramaruder, samt disse ældre modeller.
For et par år siden var der en gammel mand her på stedet, der fortalte mig, at det toetages hus til højre blev bygget i 1919. Han fortalte også, at der dengang var dampskibsforbindelse til Holbæk. Idag lyder det utroligt, men husk at de 10 km ad søvejen erstattede 25 km med hestevogn.