Jeg krydser nordpå, indtil jeg ved halv­fire­tiden lægger ind ved jern­bane­dæmningen ved Frederiks­sund, for at få en tår saftevand og sætte mit nyerhvervede broflag. I ti minutter krydser jeg frem og tilbage foran broen og kommer enkelte gange betænkelig nær broen - strømmen er nu nordgående. Der er en mængde andre både der skal vente på mig, men jeg kommer hurtigt igennem med kun to vendinger i selve brofaget. På den anden side møder strømsøen mig, og det bliver et temmelig vådt kryds op til Øksneholm, hvor jeg holder et kakaohvil på min gamle ankerplads. Det er dagens første hvil, og klokken er henad seks!

Jeg fortsætter dog snart igen og ved Dyrnæs Hage er strømmen nu imod - det over­rasker mig så tit strømmen skifter i Roskilde Fjord. I en vending laver jeg en hård grund­stødning - jeg kan ikke se bunden i det lave aftenlys. Jeg kan dog krænge båden af grunden med vindens hjælp.

I nærheden af Frederiks­værk får jeg øje på noget der bevæger sig i vandet ret forude. Det viser sig at være en nødstedt bræt­sejler, der dog ikke vil reddes - han venter på vind til sit ultra­lette bræt, der ikke kan bære ham oppe. Agterude kan jeg se ham få vind og sætte kursen mod land. Efter en del over­vejelser går jeg ind til Frederiks­værk. Det er flot at se Stål­valse­værket med lys og glødende slagger. Jeg har svært ved at orientere mig i havnen, dels pga. mørket, dels fordi der er anlagt en lystbådehavn, som ikke er kommet med på mit nye søkort. Jeg ankrer bag nogle gamle pæle i noget rædsomt blødt mudder, og efter middags­maden hænger jeg for alle tilfældes skyld anker­lanternen op.