I sommeren 1951 blev der gravet kloakør ned på Porthusvej, og det var noget alle vejens børn fulgte med i. Udgravningen var meget dyb her lige før den stejle Kongebakke, men alligevel foregik gravearbejdet kun med håndkraft, med drænspader i den stive lerjord. Rørene blev hejst ned med kædetaljer hængt op i treben. Jeg oplevede, at et rør faldt ned og var tæt på at ramme en arbejder, der stod nede i udgravningen. Jeg kan nu 70 år efter stadig se for mig, hvordan han forskrækket og lynhurtigt flytter sig til siden. Rørene stod langs vejen med åbningen opad, og det var spændende at stå nede i et rør og lure, selvom rørenes ru beton kradsede vores bare ben. Engang hjalp en større dreng mig ned i et rør, men han forsvandt, og der gik lang tid inden nogen kom og hjalp mig op igen.

De større kloakrør forhindrede dog ikke, at vi et par gange senere fik kloakvand op i kælderen under skybrud.