Toilettet i mine forældres hus var fra 1942 - før det var der lokum over gården. Under besættelsestidens isvintre og brændselsrationering kunne badeværelset ikke holdes frostfrit (radiatoren kom først til i 1949). Cisternen var derfor af en særlig konstruktion - vandet blev først fyldt i, når man trak i snoren, og vandlåsen var placeret langt nede i frostfri dybde. WC-papiret var det berygtede brune Nr. 00, der skulle nulres for ikke at kradse. Senere kom crêpe-papiret.

Det varme vand kom fra en gasbadeovn (gennem­strømnings­vand­varmer), som også var i brug efter der blev installeret centralvarme. Det var først da vi gik over til olie, at der var varme på hele året.

Lyskontakten til badeværelset tændte opad, ikke som normalt nedad, men jeg tog aldrig fejl - børn tænker vist ikke over ting, der altid har været sådan.