Far lånte sommetider motorbåden til weekendture med mor og mig - ture jeg mindes med stor glæde. Onkel Paul var ivrig strandjæger og havde en skydepram som slæbejolle, som jeg fik lov til at ro rundt i, når vi lå for anker. Det var en robåd, der passede i størrelse til et barn. Når vi kom hjem søndag aften gyngede gulvet under mine fødder - en svimmelhed jeg senere voksede fra. Søsyge har jeg aldrig kendt til.

Motorbåden gik på både benzin og petroleum, og vi skulle huske at slå over til benzin inden vi standsede motoren, ellers kunne den ikke starte igen. Lugten af petroleum har lige siden givet mig behagelige associationer.

Turene i onkel Pauls motorbåd og mine forældres beretninger om deres ungdoms sejladser gav mig stor lyst til at sejle, og allerede som 15-årig fik jeg min egen båd.