Filippa-æbler, FJ 1960.
Ellen henkogte blommer og pærer, men ikke æbler, de kunne holde sig hele vinteren. Hun skrællede og kogte æbler til æblegrød i en lind strøm, og vi fik det som dessert næsten dagligt i sæsonen.
Desuden lavede hun frugtgrød, som regel siet, så der ikke kom frugtkød med, og syltetøj af jordbær, hindbær, solbær og stikkelsbær. Alt sammen af egen avl.