I 1956 sluttede Sigvald som senderamatør. Som det fremgår af denne stil, som jeg skrev godt et år senere, blæste hans antennemaster ned i en efterårsstorm, og de blev aldrig genetableret.
En medvirkende årsag til at han ikke kom i luften igen, var at hans sender stod til at skulle moderniseres pga. øgede krav til renheden af signalet - amatørsendere måtte ikke forstyrre fjernsynsmodtagningen, der begyndte at brede sig i disse år.
Måske netop pga. fjernsynets fremkomst, tog Sigvalds arbejde mere og mere af hans tid, det arbejde som oprindelig havde været hans hobby. Han havde ikke længere overskud til at gøre så meget ved amatørradioen.
Det er et mønster, som jeg ikke har gentaget - jeg har aldrig rigtigt ladet mit arbejde stå i vejen for min interesse for friluftsliv.