Finn-J.dk Krøniken Ellen og Sigvald Sigvalds arbejde som radiotekniker  41 af 80
   Λ   >>   <   > 


Danmarks Radio 1958
I løbet af 1950'erne fremkom fjernsynet, der blev den helt store dille, selvom billedkvaliteten var langt ringere end den man oplevede i biografen (og er det stadig). Også FM radio vandt udbredelse i disse år.
Fynssenderen startede i 1956, men Sigvald havde været i gang med fjernsynseksperimenter i flere år forinden. Jeg kan huske at jeg så min første fjernsynsudsendelse, Tattoo fra Edinburgh, i 1954. Signalet kom fra København og min far tog det ned med en yagi-antenne, der var hejst op i en af de 14 meter høje master til hans amatørradiosender. Hver gang antennen svajede i vinden forsvandt billedet. Det var en stor oplevelse - nu ser jeg sjældent fjernsyn.